Har du styr på din forskudsopgørelse?

Hvert år til marts kan danskerne logge ind på SKAT for at se resultatet af deres årsopgørelse for det forgangne år. Det kan give lidt kriller i maven eller en smule ubehag, fordi det kan to veje. Mange danskere er heldige og skal måske have penge tilbage, hvilket de kan glæde sig over. Desværre er der også altid nogle, der oplever et skattesmæk. De skal betale penge tilbage i SKAT, hvilken er knapt så sjovt. Vil du gerne undgå et skattesmæk, når du logger ind på din årsopgørelse til marts, får du her nogle enkle tips at følge.

Her får du 7 gode tips og råd til at lave din forskudsopgørelse

Det er aldrig sjovt at skulle betale penge tilbage i SKAT – især hvis du ikke er forberedt på det, og det viser sig at være en betydelig slat. Hvis du står i den situation, kan en måde at betale tilbage på være ved at optage et lån. Det kan du læse mere om lige her.

Ved at følge nogle få tips kan du dog fremover undgå skattesmækket i marts: Slip for at betale penge tilbage i skat: 7 tips til forskudsopgørelsen:

  • Husk at ændre din indkomst i forskudsopgørelsen, hvis du pludselig får mere eller mindre i løn. Det kan blandt andet ske, hvis du går fra SU til fuldtidsarbejde eller skifter til et nyt job, hvor lønnen er anderledes.
  • Giv besked, hvis din boligsituation ændrer sig. Det kan for eksempel ske, hvis du køber eller sælger et hus. Der kan nemlig ske ændringer i ejendomsværdiskat og i renten, der kan have stor betydning for din årsopgørelse.
  • Hvis du optager eller ændrer et løn, skal du huske at ændre oplysningerne i forskudsopgørelse. Det kan nemlig have betydning for dine renteudgifter.
  • Indberet i forskudsopgørelsen, hvis du og din samlever bliver skilt eller separeret, da I dermed ikke længere er sambeskattet.
  • Hvis du starter din egen virksomhed, skal du på forskudsopgørelsen opgive virksomhedens forventede overskud eller underskud.
  • Hold styr på dit kørselsfradrag ved at opgive på forskudsopgørelsen, om du får længere eller kortere på arbejdet. Du skal også ændre i forskudsopgørelsen, hvis du skifter fra at køre i din egen bil til at tage offentlig transport.
  • Hvis du selv begynder at spare op til din opsparing uden om din arbejdsgiver, skal du selv sørge for at indberette skatten.